Startside

september 2008

   25. september

Tillykke til Lene med de 48 år

Et stort knus fra din mand i Odense. Med ønsket om at du må få en rigtig god dag - vi ses i morgen.

Jeg har lovet at sende dig et knus fra Malermester Benny i Nuuk.

 

   24. september
det var dejligt at få de to Grønlandsfarer hjem igen. De ko hjem med masser af bagage og energi som lyste ud af dem til det blev mørkt, så forsvandt den hurtigt for solen, og de sov.

Men her hviler man ikke på laverbærerne, for allerede lørdag, var der bud efter dem til forskellige fester. Lene og Allan tog til en hyggelig fætter kusinetræf i Fredericia.

Mandag er det atter hverdag, og tidligt tog Lene atter afsked, og drog nordpå, for at tage op til Lotte og Dennis for at give en hjælpende hånd. men ikke mindst for at være sammen med de to dejligste rollinger i vores liv.

Rene og Lene er nu ude og hjælpe Lotte og Dennis, så de snart kan flytte ind i deres nye hus. Så nu er Allan atter alene hjemme.

Kære Benny og Danny - jeg skal hilse og sige at vi savner jer, men i er jo så heldige at i snart får Rene og Bettina tilbage til Nuuk. Vi kan høre på dem at de glæder sig utroligt meget til at kommer derop. Så varer det jo heldigvis snart heller ikke så længe inden vi alle skal mødes på terrassen til lidt webermad. Det er bare det "fedeste"

 

   15. september
Det er nu ved at være længe siden jeg sidst skrev her på siden. Det er ikke fordi der ikke er sket noget, men alene et udtryk for at der har været rigtigt travlt. Ud over alt der er at se til på hjemmefronten, så har den tid Lene har været i Grønland givet en masse at se til, når familien kalder, og når der skal bygges hus til familien grøn i Randers.

Her i weekenden var vi oppe i Grønhøj feriecenter, hvor vi overtager vores egen lejlighed den 1. oktober, samtidigt med at vi fejrede Idas 14 års fødselsdag. Det blev til alletiders weekend, hvor der var mulighed for ikke at få en tør plet i halsen. Og så ikke mindst den fornøjelsen af at være omgivet af familien der holder af hinanden. For Allan vedkommende er det jo det skønneste at være sammen med de to dejlige børnebørn, også selv om man bliver vækket klokken 06,30 af Viktor der absolut ikke vil sove mere. men hans dejlige smil, og lyse sind får alle hjerter til at smelte, og så har vi da atter lidt tid til os selv - en tanke - mon  han gør det med vilje, for at være sammen med morfar.

Inden da, havde Allan et dejligt besøg af sin storesøster, som gjorde turen ovre fra Ringsted. Vi havde nogle dejlige timer sammen, hvor vi fik snakket så meget, at vi næsten endte i at sidde i køkkenet i halvmørke, uden rigtigt at opdage det var ved at blive mørkt.

Allan har så i dag været en smut ude hos sin far.

 

   07 september
Tillykke til Pia med fødselsdagen i lørdags, vi glæder os til at skulle fejre dig og Ida oppe i ferielejligheden i Løkken næste weekend.

Allan har været barnepige i weekenden for Josefine og Viktor. vi havde en masse kvalitetstid sammen - det var rigtigt skønt. Og så vågne op sammen med de dejligste børn næste morgen - hvor meget større kan livet så være. At Allan så rent faktisk kom for sent, da han havde glemt at skulle køre Josefine til håndbold, fik da også lige et ord med på vejen af Josefine om aftenen, da vi var alene. "morfar, hvorfor glemte du at komme" jeg forklarede den lange sammenhæng, hvortil hun svarede 2 jamen det går da ikke noget, for så oplevede jeg bare noget andet spændende" Er det en klog pige eller hvad? -det er det

Søndag, skulle Allan så hjem på motorcykel, og Viktor kom lige op i armen på morfar for at sige farvel, men han ville med, så han vinkede farvel til alle de andre, og da far ville tage ham, så vendte Viktor bare hovedet til den anden side - om morfar var stolt - JA ja ja ja

Hjemme igen, efter en tur i styrtende regn fra Fredericia, så alt er gennemblødt, så sidder jeg atter her og savner Lene. men vi ses da heldigvis snart om mindre en 12 dage, nemlig den 19. september klokken 19.45 i Kastrup, hvor Bettina og Allan henter de to Grønlandsfarer.

Så Benny Blicher, nu må det være din tur til at savne - du har haft Lene og Rene så længe, men vi ses jo snart igen alle sammen.

 

   04 september
Så nærmer tiden sig, hvor de to "Grønlændere" skal hjem. Til dem som ikke ved det, så rejser Rene og Lene hjem igen den 19. september. Rene og Bettina ser dog ud til at de kun er hjemme for at pakke, inden de atter drager tilbage til Nuuk, hvor de har fundet ud af at de kan have det rigtigt godt. Det skal ses i lyset af at Bettina bl.a. har familie deroppe, og Rene jo har fundet en hel del gode venner.

Vi glæder os da på deres vegne, men har det også lidt underligt, med at se vores søn sådan drage langt væk hjemmefra. Men så må vi jo som de forældre vi er også se at komme op og besøge dem. Vi ved jo godt hvor travlt de unge mennesker har nu, så vi kan ikke forvente at de bare lige kommer forbi, så de kan regne med at vores kærlighed til dem er så stor at vi nok skal tage hele rejsen til Grønland for at besøge vores søn og svigerdatter - det er de værd.

I den mellemliggende tid, kan jeg kun sige at jeg er hjemme, hvis der skulle forvirre sig en herud der gerne vil dele en kop kaffe sammen med mig. Det behøver ikke bare være en, man må gerne komme mere end en      

  01 september
Jeg fik en mail med billeder fra Grønland, hvor rene er blevet pølsemand hos Brian. Det må åbenbart have taget hårdt på ham, for han var da ikke rask dagen efter.