Startside Op

august 2008

  31 august
Allan har været oppe i Haslund, for at hjælpe lidt med byggeriet på Moseblokker. Det er dejligt at kunne hjælpe, og ikke mindst at kunne være sammen med dem man har så kær.

Det er ved at tage god fart med det byggeri, også selv om der for Johns vedkommende er travlt i marken. Det tør jeg godt sige, når John arbejder til klokken 06 om morgenen, for så at lægge en seddel om at han skal vækkes klokken 08.30 igen for at arbejde videre - tag den.

Nå men jeg fik da hjulpet Dennis med at isolere, og det gik faktisk rigtigt fint. Selv om det kradser en hel del alt det rockwool.

Josefine og Viktor var som sædvanlig et dejligt kapitel for sig selv, og jeg når næppe mere end lidt udenfor Randers, for jeg allerede savner dem igen. Men det er jo intet i forhold til Lene der jo ikke ser dem før sidst i september, hvor hun kommer hjem igen. men vi havde da fornøjelsen at snakke med hende på webcam, godt nok først efter at børnene var gået i seng denne gang, men hun fik da hilst på Josefine sidste weekend.

Det bliver nu dejligt - kan jeg sige på alles vegne - at de kommer hjem den 19. september.

Vi savner jer rigtigt meget.

 

  29 august
Så er Allan kommet hjem fra en tredages lejrskoletur med fire drenge til Tårup strandcamping. det var en hård tur, men det er det jo altid, at tage på lejrskoleophold, for man er virkeligt "på" hele tiden.

Men det var også sjovt at se den campingplads, hvor vi havde være så mange forårssæsoner. Og indehaveren Dorte kunne sandelig huske mig, selv om vi blev enige om at det nok var 9 år siden vi holdt med at komme der.

 

  27 august
Fredag, efter at pakkeposten havde været her, så kørte jeg ned og skiftede lampeglas i sommerhuset, og var hjemme klokken 02.00

Lørdag gik turen så til rander, hvor jeg var ude og hjælpe lidt til på Moseblokker med byggeriet, og det giver jo så den ekstrapræmie, at jeg kan være sammen med de to dejlige børnebørn. Med alderen må jeg jo erkende at det ikke er en selvfølge at man har dem indenfor rækkevidde. Så jeg har gjort den erkendelse at man skal selv være opsøgende, men så er det til gengæld så givende.

Søndag var jeg så til gengæld sammen med vores dejlige svigerdatter, som vi tilbragte med at farte rundt med børn og på visit til Jakob og Line der lige er blevet forældre for fjerde gang til den skønne Laura, samtidigt med at Jakob for kort tid siden blev 30 år - noget af en bedrift, men et stort tillykke herfra.

Det er en hektisk tid, og det gør at der ryger en masse finker af. Jeg (Allan) har ikke været så meget i hopla, så derfor er jeg nok også ret træt. Men ikke desto mindre, så agter jeg at gennemføre en tre dages tur til Tårup strandcamping med en skoleklasse.

Nyt: http://billeder.alki.dk/#home  

 

  19 august
Så blev det atter en ny uge. Denne uge bliver den første "rigtige" uge på skolen, og dermed er hele ræset startet igen. Hektisk, men også ret spændende. I skrivende stund går Allan stadig og venter på besked på om han skal med 6. klasse på nymarkskolen til Qaqortoq i grønland. det er endnu ikke afklaret, og vi kan næsten ikke holde ventetiden ud længere.

Lørdag gik det pludselig op for Allan, at sommerhuset stod tomt, og da der havde været et par klager over at spabadet var ved at gå fra hinanden, så tog han motorcyklen og kørte derned lørdag aften. derfor er billederne som er lagt ind lidt mørke.

Søndag aften var Allan igen / igen ude at spise ved Pia og Lars, det er dejligt at de tager sig ¨så godt af Allan - en stor tak og mange knus til dem. Det har jo ikke været lige let, sådan at blive alene herhjemme i så lang tid, og da slet ikke når der sker så mange uheldige ting. Der har været ting på arbejde og desværre også i familien der har tæret, så er det godt der er nogen der gider lægge øre til.

Lene og Allan, vi ringer sammen så at sige hver dag - det selv om der jo sjældent er det store at berette, men det er dejligt at høre at vi begge har det godt, selv om det for Allans vedkommende jo er ret sent vi taler sammen. Lene ringer gerne op, lige før de skal hen og spise aftensmad, så det bliver gerne mellem klokken 22 og 23, hvor Allan er på vej i seng J

Den seneste tid, har det været et skidt vejr oppe i Nuuk, så de har ikke haft så travlt som de eller plejer. Det er jo også ret skidt i forhold til at der er så meget arbejde der skal laves udendørs. Men fra på fredag ser det bedre ud, og mon så ikke det bliver til lidt arbejde i weekenden. det er jo bare med at få noget udvendigt lavet, så snart vejret er til det.

 

  10 august
Allan havde besøg af Viktor, Josefine, Dennis og Lotte. Vi havde en rigtig dejlig weekend, hvor vi var nede og lege på den nye legeplads. Ellers så gik weekenden med masser af god mad, og hygge.

Aftenen tilbragte vi med at spille trekantspil, hvor vi spillede bedst ud af tre - gæt hvem der vandt (mig)

 

  6. august
Så er Allan endelig hjemme, det var en lang og hård tur. Air Greenland valgte at lade deres passagerer vente ude i byerne, da "Danmarksflyveren" fra Sdr. Strømfjord havde tekniske problemer, og dermed først ville komme til Sdr. strømfjord 2 timer senere.

Da jeg jo ikke skulle med Air Greenlands "Danmarksflyver", men med SAS, så endte jeg med at komme de 2 timer for sent.

enden blev at SAS først ville tage mig med den 7. august, for de havde ikke noget fly før. Så det kostede 4366 kr. for en ny billet hos Air Greenland - det var et smart træk af dem, for havde de fløjet os til Sdr. Strømfjord, så vi skulle vente der, så havde dem der skulle med SAS nået deres fly - og dermed ikke solgt de billetter - føler sig snydt!!! JO

At det så også betød næsten et ½ døgns ventetid, gjorde ikke humøret bedre.

Så nu skal der klages til Air Greenland. Det er FA... for ringe

 

  3. august
Så er Allans ferie ved at være slut. turen går atter hjemad på mandag.

i går var vi ude at spise på Hereford Beefstouw, inviteret af Benny. Så vi luftede hans dankort, og fik en rigtigt dejlig aften med masser af god mad og drikkelse. ud over nogle gode bøffer, og for Renes vedkommende endda en stor af slagsen (300 gram), så smagte vi også det lokale øl fra eget bryghus.

Desserten inviterede Bettina på, da hun havde medbragt ingredienserne til hjemmelavet is. Så vi var hjemme hos dem, og havde en hyggelig aften. De er i dag ude at sejle med noget af Bettinas familie, som har en hytte et eller andet sted i fjorden. Så vi to gamle hygger os med at passe to hunde en kat i et døgn, hvor vi i øvrigt også tager ud at spise på egen regning på en anden restaurant Nipisa, der ligger ovenpå Julemandens værksted.

I dag var vi ned hos Ningi og Steen, hvor vi var inviteret på kaffe. Her mødte vi så Paninguaq, som er en af Allans elever fra Qorsussuaq.