Vi skulle jo på den traditionsrige tur til cirkusrevyen på Bakken om lørdagen. men inden da tog vi en smut til city, hvor vi bl.a. var ude på en kanalrundfart.

Dåben var så her i Søndags, hvor Viktor blev døbt i Haslund kirke. Det var en dejlig dag, med godt vejr og masser af glade mennesker. Morfar har da også taget en masse billeder, som jo gerne skulle kunne ses her på siden, men så er det jo lige det med huskeren, for alt hans fotoudstyr ligger stadig i Randers. Nå, men det kommer her til Fyn på fredag, så der er håb forude for at se billeder af lille Viktor der tog hele dåbsdagen som en mand. Der var så at sige ikke et kny fra ham, selv om vi var nogle der mente at det var en meget lang dåbshandling i kirken.

Vi ønsker Viktor alt godt i fremtiden

Her er et uddrag af annoncen fra ejendomsmægleren

Weekenden gik med at vi var sammen med dem alle, og samledes lørdag aften til grillmad hos Lotte og Dennis.

Viktor vokser og vokser. Han er blevet en STOR dreng på de tre uger vi har været på ferie, men det er ikke bare vægten der viser en næsten lodret kurve, det gør hans lænde også.

Josefine var som altid dejlig at være sammen med, og hun ville ikke lade mormor og morfar køre hjem lørdag, så selv om det ikke var planlagt, så overnattede vi hos dem, og måtte låne os frem til diverse fornødenheder.

Nå men nu er vi ved at være på plads.

Vi har haft alletiders tur der har budt på lidt af hvert. Turen startede i Lazise ved Gardasøen, hvor vi var i næsten en uge. Her nød vi først og fremmest den bagende sol. Det var sol og atter sol, med temperaturer op på de ca. 40 grader. Men uid over at bade og slikke sol, så fik vi da nogle ture ved Gardasøen til bl.a Malcesine og Torri del Benaco.

Vi drog derefter videre mod det der kaldes den "lille Gardasø". Men efter at have kørt det meste af vejen rundt om søen, og besøgt alle campingpladser, så måtte vi opgive. Vi satte GPSén til at finde den hurtigste vej tilbage til Brescia. Hvad der så gik galt, det ved vi ikke, men vi endte op af nogle veje der med campingvogn må betegnes som værende "forbudt for børn" - det gik opad med stigninger på 12%. Vi kørte af veje der var begrænset af høje klipper på den ene side, og dybe dale på den anden side, og en vejbredde på omkring 2½ meter. efter at have kørt omkring 4 kilometer, og heldigvis ikke mødt modkørende, så kom vi til en by, hvor der var et skilt der stod max bredde på 2,2 meter !!!!

Hvad Fan... gør man når det er helt umuligt at komme hverken frem eller tilbage, Vi brugte et godt kneb jeg kender fra skolen, nemlig VPS-systemet (Vi Prøver Sgu), så Mazdaen røg igennem med 30 kilometer i timen, og da der ikke kom nogen mislyde, åndede vi lettet op i første omgang.

Det skulle dog blive kort, for vi missede en afkørsel, og endte på en blind vej, hvor vi så endelig mødte en meget betuttet italiener, som dog var så venlig at slå et smil af. Han fortalte at vi lige skulle over en "lille" bakke lidt fremme, så kunne vi vende der. Vi fik vendt, og tog hele turen tilbage. Det var den mest tavse del på hele vores ferie, indtil vi nåede ned til civilisationen - hold da kæ.. hvor det lettede. Nå men vi lovede os selv at nu var det slut med den slagt eventyr på ferien. vi drog så længere mod vest, op mod en anden sø "LagoD´lseo" Som er en sø, hvor store dele af søen grænser op til bjergvægge. Men oppe i den nordlige ende var der vist at der var nogle campingpladser. Vi fik GPSén til at vise den nærmeste vej, og drejede af fra en meget stor vej. Vejen gik lidt ned, og derfra skulle vi så til venstre, og så var vi atter på den. det gik voldsomt nedad. Vi sneglede os nedad, til vi pludselig så et skilt med camping - godt nok kun for autocamperer, men vi kørte derind. Klokken var også ved at blive mange ca. 17.00. Den ældre dame der havde pladsen forbarmede sig over os, og gav os en plads for natten.

Aftenen brugte vi så på at finde et sted at tage hen den næste dag. Det lykkedes da vi havde kørt meget rundt til bl.a. pladser, ´hvor campingvogne slet ikke kunne komme ind.

Vi endte oppe i byen Pisogne, på en plads i en lille dejlig by, med strand til søen. her var vi i en lille uge. Tiden blev brugt til at køre rundt på cykel, og udforske området som jo var helt nyt for os. Det blev da også tid til en dukkert i søen, og masser af solskin.

Efter nogle dage, valgte vi så at fortsætte op til Østrig, hvor vi havde fundet en plads i campingbogen ved Innsbruck. Vi tog turen over Dollomitter bjergene via en meget smuk rute der førte op i flere bjergpas. Sent om aftenen ankom vi til pladsen ved Innsbruck, men det var en plads vi hurtigt fandt ud af kun skulle være for en nat. Dagen efter fortsatte vi så til Auchen, som er en lille by nær Ziller Am Zillertal. Pladsen her var en kontrast til den n atten før. Her var alt hvad hjertet begærede, og så lå den i de smukkeste omgivelser man kan forestille sig. Vi havde tree hyggelige dage på pladsen med vandretur, cykeltur og en køretur ind i dalen med de mange skilifter. Aftenen nød vi i den forlystelsespark som hørte til med cowboyderstemning, og naturligvis Tyrolermusik og ikke mindst tyrolerdans.

Torsdag gik det så hjemad, og fredag klokken 15.30 ankom vi til Væbnerhatten godt udmattede.