Startside Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December

Marts 2007

  25. marts
Vi har i dag været nede i sommerhuset for at ordne de sidste ting der skulle laves inden lejerne i påsken kom, og ikke mindst af hensyn til at vi jo nu har sat sommerhuset til salg hos EDC på Langeland. Huset skal jo gerne tage sig pænt ud, når der kommer nogle forhåbentlige købere.

Ellers så er de store nyheder jo nok at det nu endeligt er lykkedes Allan at få fast ansættelse på Nymarksskolen. Allan var ellers tilbudt job et andet sted, men det fik ledelsen op på stolene, og straks efter var fastansættelsen i hus på Nymarksskolen. Og for at fuldende dette, så blev Allan valgt til tillidsmand på skolen fra august. - jo livet går stærkt IK?

Weekenden har ellers været lidt hæsblæsende med en 30 års fødselsdagsfest hos Kenneth i nyborg - Tillykke til Kenneth herfra igen.

Turen gik da også lige et smut forbi Herning, hvor vi mødtes med Ruth og Hans til møbeludsalg hos Bo-koncept. Det blev dog kun til et par kommoder og lidt pynt.

Men i det hele har det jo været en dejlig weekend, hvor vi også fik masser af sol, så vi kunne nyde vores middagsmad på terrassen i sommerhuset.

 

  12. marts
Så er atter en weekend slut. Vi var oppe i Randers for først at besøge Ruth og Hans. Det var som sædvanligt ski.. hyggeligt, og det blev da også lidt sent. Men tiden har det med at flyve, når vi er sammen.

Om søndagen kørte vi ud til Lotte, efter at de var kommet hjem fra weekendophold i Blokhus. De havde inviteret hele familien til en forsinket fødselsdagsfest. Så ud over os, så kom hele Dennis´s familie. Rene og Sabrina kom jo ikke, da de først var på vej hjem fra Tenerife.

Weekenden var også lidt underlig, da vi jo vidste at det var lørdag at Louise blev begravet i Nuuk. Vi ville så gerne have været der, for at støtte både Danny og Benny i den svære tid. Men i stedet sender vi dem de kærligste tanker. De ved hvor meget vi holder af dem, og vi ser så frem til vi snart skal ses igen.

  9. marts
Kære Lotte, du ønskes tillykke med din fødselsdag i dag. Vi glæder os rigtigt meget til vi skal op til jer her på søndag. I vil da sikkert være godt veludhvilede efter en weekend i badeland alle "4"

Et stort knus fra Mor og Far

  4. marts
Vi har lige været i sommerhuset her i weekenden, hvor vi lavede absolut intet

Mens vi var dernede fik vi en SMS fra Rene om at de var fløjet til Tenerife - de heldige asener. nå men vi ønsker dem en rigtig god tur med Sabrinas familie.

På vejen hjem hørte vi at Louise havde sovet stille ind på plejehjemmet i Nuuk, efter lang tids sygdom her natten mellem lørdag og søndag - vi føler meget med Danny og Benny, og sender dem vores kondolence.