Startside Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December

Februar 2007

  24. februar
Et stort tillykke til Laila med fødselsdagen

Vi er nu kommet hjem fra ferie i sommerhuset, hvor vi var sammen med Dennis, Lotte og Josefine i 6 dage. Vi havde nogle dejlige dage sammen med en enkelt tur, der gik ned til de "vilde heste" ved Bagenkop. Det var lidt "tamt" med de vilde heste, så vi endte med en gåtur rundt i Rudkøbing.

Vandet nåede vi kun ned til et par gange, da vejret jo ikke ligefrem var det bedste, men så hyggede vi da bare med nogle spil og en masse god mad.

som de fleste jo nok ved, så har vi haft i tankerne at sælge vores sommerhus, for at købe et der ligger mere centralt i forhold til vores børn. det er nu sat i værk, med at vi har skrevet kontrakt med EDC i Rudkøbing om at sælge det, så må vi se om det lader sig gøre:)

 

  12. februar
Et stort tillykke til Josefine der i dag bliver 4 år. Det er næsten ikke til at tro at hun nu er blevet så stor, men hvis vi ikke kan se det, så kan vi i hvert fald høre det. Hun er utrolig eftertænksom, og kommer med mange perler, omkring ting som hun tydeligvis har spekuleret meget over. Her i weekenden lovede hun morfar, at hun aldrig vil blive sur på ham, selv om at han sommetider kastede hende op i luften :)

Vi fik fejret Christina og Kasper´s 18 års fødselsdage - lidt forsinket, men bedre sent end aldrig. Og det kan man vel også sige om maden (den lader vi lige stå for de indviede ) Nå, men vi havde en dejlig aften i Stige, og ønsker de to fødselarer alt godt fremover.

 

  6. februar
Så blev det Dennis´s tur. Vi ønsker ham et stort tillykke på dagen.

 

  05. februar
Weekenden tilbragte vi i Randers, hvor vi fejrede både Dennis og Josefine med et gigantisk kaffebord - det mindede os nærmest om en gang kaffemik. Det hele blev så samtidigt krydret med en håndboldkamp, hvor Danmark vandt  bronze i herrehåndbold.

Et stort tillykke til Rene med de 21 år i dag. Han har sikret sig at hans far ikke glemte det - for en sikkerheds skyld havde han fået Allans telefon til at bippe i dag, med meddelelsen om at hans søde søn jo har fødselsdag, og skal have en pakke.

 

 

  02. februar
Så er vi nået til store fødselsdagsmåned, hvor:

Rene bliver 21 den 5. februar,

Dennis 31 år den 6. februar og Josefine 4 år den 12. februar.

Og så er der jo Laila den 24. februar